tirsdag den 28. august 2012

What have I done this week?


So folkens! I'm baaaaaack!
Har haft så travlt, at jeg ikke har haft tid til at opdatere min blog før nu, men dette indlæg bliver sikkert monster langt...eller ikke?
Men bare for at starte et sted.
Monday: Mandag var hektisk. Tidligt op, trætte men spændte mennesker, og flyvske billetter, men vi klarede alle sammen at komme i land i det første fly, efter en følelsesladet afsked med familien. Det var lidt mærkeligt at tænke på, at det er sidste gang man så sine forældre i kød og blod i et helt år. Men altså, skulle flyve med 3 fly i alt, og første fly gik uden problemer, og det gjorde andet fly egentlig også, indtil jeg så står ved disken og skal vise mine imigrationspapirer. Jeg kunne ikke finde de originale papirer!! KAOS! For at kunne komme ind i landet, skal du have de originale papirer, og sådan er det bare. Så jeg bliver trukket tilside, og en masse mænd står og skal finde ud af, hvad de skal gøre med mig. Heldigvis var jeg ikke den eneste der havde problemer, en af de andre udvekslingsstudenter manglede også sit papir, så vi sidder ialt i halvanden time, men de finder ud af hvad de gør, men det lykkedes tilsidst. Vil godt indrømme, at jeg var på nippet til at bryde sammen i det øjeblik. Nå, men de små problemer kostede os en masse tid, som så gjorde at vi begge missede vores fly, og måtte sidde og vente i 2 timer på det næste, og der opstod det næste problem så for mig. Jeg kunne simpelthen ikke få fat på min værtsfamilie, som højst sandsynligt stod i lufthavnen og ventede på mig. Vidste ikke hvad jeg skulle gøre, og ringede hjem og vækkede hele huset da det var omkring 00.00 dansk tid, men jeg sagde til mig selv at det nok skulle gå, og havde en smadder hyggelig ventetid sammen med nogle af de andre udveklingsstudenter, som også skulle vente på et fly. Da jeg endelig ankom til Portland lufthavn, fandt jeg ud af, at min værtsfamilie, eller egentlig værtsmor, havde fået besked, og at hun var meget glad for endelig at møde mig. Så kunne jeg endelig slappe af, og komme hjem i seng.
De dejlige vente-mennesker
 
Gruppen er klar til at tage afsted


Tuesday: Vågnede kl. 05.00 om morgenen pga. jetlaggen, men tvang mig selv til at sove videre, og vågnede først igen ved 12.00 tiden. Jeg var ret trist da jeg først stod op, for det var som om det hele lige skulle falde på plads og gå op for min hjerne, at jeg er mange tusind kilometer væk fra familie og venner, det hele er stort og nyt, jeg skal have styr på skolen, få mig en masse nye venner og have købt ind til et nyt liv -  jeg følte bare at alt var uoverskueligt! Det hele blev dog meget bedre efter jeg mødte en anden udvekslingsstudent ved navn Lou, hendes værtssøster Lily og Lily's mor Shannan, ved South Salem High School, hvor mig og Lou skulle indregistreres som udvekslingsstudenter i skolens register. Super søde mennesker! Vi blev hurtigt enige om, at efter vi var blevet registreret, ville vi gå ud og spise pizza. Desværre skulle Shannan noget andet, så det blev en hyggetur med Kirsten, Lily, Lou og jeg på Straight New York Pizza - mit første fastfood since I arrieved in the U.S. Det blev da også til noget shopping da vi kørte ud til et kendt sted, hvor der er et  kæmpe stort outlet-kæde-område - noget i den stil, hvor folk fra både Washington og Californien tit køre til, og jeg fik købt mig at par Nike Free til blot det der svarer til 350 kr. Jeg ELSKER amerikanske priser! Om aftenen blev jeg inviteret med til den nærmeste udendørs pool, hvor jeg mødte Lily's søster. Jeg havde en super god dag, og det var dejligt at lære nogle mennesker at kende, og få ens bekymringer på afstand.

Wednesday: Om onsdagen vågnede jeg igen ved 05.00 tiden - forbandede jatlag, men sagde bare til mig selv "du gør det ikke...du bliver liggende" og det gjorde jeg! Ved 10.00 tiden blev jeg hentet af Shannan, og de andre, hvor på vi kørte mod skolen for at  blive"signed up", gå lidt rundt på skolen og få lavet mit skole ID (se nedenfor)

Mit skole ID, som jeg ALTID skal have på mig!
 
Skolen er gigntisk! Ved ikke hvordan jeg skal finde rundt? Min counsler på skolen var endda så venlig at lave et kort til mig, men holy guacamole..jeg bliver jo top trænet at at løbe fra klasse til klasse, og så er der 1800 elever, så spisepausen er delt i to, jeg har fået pause B, som er ved 12.00, så lidt mad får jeg da i løbet af dagen. Efter vi havde fået styr på alt ved skolen (undtagen mine fag) kørte vi "Downtown", hvor Lou, Lily og jeg smuttede en tur på Starbucks - er allerede afhængig af Starbucks - og en tur i det lokale mall, hvor der endnu engang blev shoppet og hygget.
Derefter fulgte jeg med dem hjem. De har det mest fantastiske hus lidt uden for byen, med en kæmpe have, og så har de den sødeste "gule" labrador - SO CUTE! Men altså, jeg tilbragte hele dagen sammen med dem, i deres hus, hvorefter vi om aftenen, kørte hen til den udendørs pool igen, da Shannan og hendes mand spiller tennis med Kirsten og nogle andre venner, ved siden af poolen, så vi var en masse unge, og vi hyggede os vældigt. Da de voksne var færdige kørte vi alle sammen hen til den her'sens lille cafe, hvor de servere frozen yogurt! Frozen yogurt = Gude mad! Det er en af de ting man helt sikkert skal smage, hvis man vil have noget noget til ganen! Det kan klart anbefales.. Det var endnu en super skøn og sjov dag, og det hjælper altid på den smule hjemve, der lurer under overfladen, og forresten, mig og Lou er blevet locker-partners, hvilket er fantastisk, for så kan hun hjælpe mig med at låse skabet op!..er lidt af en dør, til det med at låse skabet op :P


Thursday: Torsdag havde min krop endelig vænnet sig til den anderledes tidszone, og nu kunne jeg sove længe! Eller okay kl. 09.00 er ikke der værste.Kirsten aftalt med Elisabeth (min anden værtsmor) at jeg kunne komme ud og besøge dem, på deres gård, da Kirsten skulle arbejde hele dagen. Så jeg blev hentet af Elisabath ved 11.00 tiden, og jeg var selvfølgelig spændt på at møde dem. Deres hus ligger et skønt sted uden for byen, og mens vi kørte op ad deres lange indkørsel, pegede Elisabeth op på et vindue og sagde at det ville blive mit værelse. Jeg så det dog ikke indefra, da jeg fik at vide, at det var virkelig rodet, men har den skønneste udsigt derfra. Da jeg kom, fik jeg en tur rundt på deres land i deres lille..ja hvad nu sådan en landskabs-firhjuler-john deer-bil nu hedder, og fik at vide at naboen havde heste, og at jeg bare skulle spørge dem, hvis jeg havde lyst til at ride. Glad smiley fra mig! 
De har en masse forskellige dyr, en sjov blanding faktisk. De har 2 store lamaer, en masse høns, en masse får, og så en del geder. Og så er der det faktum, at de har de navne til alle deres dyr! Fik forklaret alle navnene, men det var somom de ikke rigtig hang ved, for kan kun huske deres lille hunds navn, nemlig Lucy - so adorable!

Prøvede at fodre deres lamaer, men synes den ene kiggede lidt ondt på mig, så skyndte mig at blive færdig, for ville helst ikke ende med en ordentlig grønhagger i mit hår.
Efter vi havde spist lunch, skulle drengene (dvs. hostfar og bror) på fisketur, så os "damer" blev tilbage og hyggede os med at se filmen "Grease", da Gillian (min kommende hostsøster) aldrig havde set den, og det er da for galt! Det var hyggeligt at hilse på dem, og nu ved jeg at det er nogle super rare mennesker, jeg skal bo ved fra Januar.

 
Friday: Fredag morgen kl. 08.00 tog Kirsten, Lou og jeg, ned på skolen for at få lavet vores skoleskema. Der var så meget at vælge imellem, men mit skema kom til at se sådan ud:
Period:                                          Course Title
01                                                  Economics
02                                                  IB English 1
03                                                  Leadership
04                                                  Food Esst
05                                                  Video Production
06                                                  Spanish 2
07                                                  Algebra 2

Her er et billede af skolen, og som mine timer ligger, er ret sikker på jeg kommer til at løbe fra første time, til anden time.


Det er kun for det første semester. Hele ugen kører i det mønster. I andet semester har jeg bla. Drama og vægt løftning.
Efter vi havde sat Lou af, kørte Kirsten og jeg til "The Fair", som er en ting som bliver afholdt hvert år, og det var ca. 2 eller 3 uger. Der er simpelhen alt! Både forlystelser, udstillinger, konkurrencer og underholdning! (se billedet over skoleskemaet)
Vi så fårstadlen, hvor alle fårene ventede på at blive dømt, og videre til hønsestalden, og videre til ko og grisestalden. Der var dyr alle vegne. Vi så hundeudstilling, gedeudstilling, danse-optræden og meget mere. Selvfølgelig var der også "spil" udover forlystelser, og det lykkedes mig at vinde hele 3 bamser, godt nok er de små, men de passer lige til sengen, så den ikke føles så tom.
Der var tonsvis af madboder, med både græsk, mexicansk, peruviansk, amerikansk, og asiatisk mad. Endte nu vist med græsk eller peruviank mad, men som jeg nu er, besluttede jeg mig for, at til dessert ville jeg prøve noget virkeligt amerikansk.....og det skal jeg love for at jeg fik!



Endte med en deep-fried twinkie! MUMS! Tror aldrig jeg har smagt så fed mad, men den var god...virkelig god! Kan anbefales, hvis man bare har brug for  hurtige kalorier!
Da vi kom hjem fra "The Fair", tog Kirsten og jeg i fitness center - måske godt nok efter min twinkie bombe? og derefter, pga. al den dovenskab, tog på japansk resturent og spiste sushi, og nudler m.m - Skøn afslutning på dagen.

Saturday: Lørdag lavede vi ikke det store, udover at vi tog til Saturdag-market. Der har været skønt vejr, men høj sol hele ugen, så det var dejligt bare at gå rundt og nyde solen. Alligevel skulle vi lige slutte af med mexicansk lunch.


Sunday: Søndag tog vi en heldagstur til Portland, for at shoppe og hente en tidligere udvekslingsstudent ved navn Sophi om aftenen ved 20.00 tiden. Fik købt en del ting til første skoledag - øhm mest tøj dog...men det var smadder hyggeligt, og fordi jeg havde gået og plapret om det her "famous bubble tea" hele ugen, havde Kirsten fundet et sted i Portland hvor man kunne få det. Var ellevild! Endelig har jeg prøvet at smage det, og ELSKER det... jeg må åbne en butik når jeg kommer tilbage, som udelukkedende sælger bubble tea. Cafeen hedder Tea Zone er super hyggelig, og laver gode sandwiches. Om aftenen spiste vi på en peruviansk resturent - jeg får virkelig prøvet lidt af hvert mens jeg er her!
Men altså, vi hentede Sophi i lufthavnen var 20.00 og kørte derefter hjem.
 

Monday: Mandag tog Sophia og jeg på Starbucks og i indkøbscentret Fred Mayer for at shoppe. Hun er virkelig sød, og det er skønt at hun kan fortælle om alle mulige ting, give mig råd, og hjælpe mig, da hun ved hvordan det er. Hun skal være her, til omkring midten af september, hvor hun tager på collage, så det må jeg nyde indtil da.
 
Tuesday/today: I dag tog Sophi og jeg "Downtown" hvor vi mødtes ved hendes ven i det lokale mall, dagen stod igen på shopping (jeg er flad nu, skal det hilse og siges) og til at slutte af med tog vi på Taco Bell. Hvad skal jeg dog gøre uden alle disse fastfood restaurenter, når jeg kommer hjem igen?
 
Ohh well, det var vist alt for denne gang? Imorgen skal jeg til mit første rotary møde, sammen med Sophi, og senere gentager vi ritualet med poolen, og frozen yogurt.
See you later.
 
- Ditte

 

fredag den 17. august 2012

My life in a suitcase!


Så er det jo snart at jeg drager afsted, og syntes lige at jeg ville lave et kort indlæg for at få startet ordentligt på min blog. Det er her i kan følge med i hvad jeg laver og oplever under mit ophold på USA's vestkyst. Jeg rejser på mandag, d. 20 august, mod Salem i Oregon, hvor min første værtsfamilie forhåbentlig vil stå og vente på mig.
De sidste par dage har gået med at lave ekstra pins, en slags broscher, som jeg skal give til andre udvekslingsstudenter fra andre lande. Havde fået en god idé fra en anden udvekslingsstudent, så det endte med små legoklodser med en sikkerhedsnål limet fast bagpå, nogle af de små træflag man ofte bruger til fødselsdage, med en sikkerhedsnål, og danske en-kroner bundet op i en snor. Har brugt en lim-pistol til det hele, og har også formået af få brændt mine fingre et par gang, men jeg satser på at limen holder, og der sidder nu tre hjemmelavede og 2 købte pins på min blazer og pynter.
(se billede nedenfor)

Min blazer som nu er pyntet


Jeg har indtil videre fået 2 familier, fam. Rey-Rosa og fam. Graves Griffin. Mens Rey-Rosa familien bor midt i Salem, ikke så langt fra skolen, bor Graves Griffin familien længere ude på landet, så der må jeg se hvad jeg gør, ang. transport til skolen.
Om jeg får en tredje familie, aner jeg ikke. Men nu må jeg vente og se hvad fremtiden bringer.

Jeg har fået pakket min kuffert efter utallige ompakninger. Først 5 kg i overvægt, så 2 kg i undervægt. Arhhh! Havde aldrig troet, at det ville blive så besværligt at pakke en kuffert, men det faktum at man skal pakke sit liv ned på 23 kg i én kuffert, er en svær opgave.
 Og ja, nu kan man se gulvet på mit værelse igen, hvilken lettelse.



Jeg tror det her var alt, jeg lige kunne komme på for denne gange, men der vil løbende komme en masse flere indlæg, og i må have det godt og nyde dagene. Jeg vil ihvertfald nyde de sidste 2 dage:D

Knus og kram,
Ditte