fredag den 21. december 2012

Skriver nu igen, efter en aaaaaaalt for lang pause!!


Har bare været det man kalder...FREAKING BUSY, det er nu forfærdentlig længe siden....nærmere de to mdr. at jeg har fået taget mig sammen til at skrive, og det er jo for dårligt! Jeg har oplevet alt for mange ting siden sidst, jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte. Jeg vil nu prøve at tage mig sammen og fortælle fra starten. Det bliver det nok delt op i forskellige parter, så vil starte med part 1, og efterfølgende skrive part 2 m.m
 
PART 1:
 
So, har jo været på den her helt fantastisk bus-trip, med de andre udvekslingsstudenter for over 4 uger siden. Vi var i alt 36 udvekslingsstudenter og 10 voksne til at passe på os. Jeg havde Soffi fra Argentina til at overnatte i mit hus aftenen før vi skulle afsted, da hendes host parents ikke var hjemme dagen efter:

Dag 1: Vi blev hentet ved 8.00 tiden næste dag og kørt hen til et aftalt mødested, hvor vi mødtes med Lou, Hye Seung Shin, Matheus og resten af folkene omkring Salem, hvor vi lidt senere skulle samles op af en bus med resten af udvekslingsstudenterne. Da vi endelig blev læsset på bussen var humøret højt. Efter 250 miles efter Portland holdte vi pause or at få frokost, og hvor vi derefter satte kursen mod Californien. Tror der blev sunget og snakket uafbrudt indtil vi nåede vores første stoppested: Stout Grove in the redwoods just outside Crescent City. Det var faktisk en kæmpe oplevelse, selvom det bare var en skov. Træerne var gigantiske, virkelig smukke og gamle.



Efterfølgende fortsatte vi vores kørsel mod vores første sted, vi skulle tilbringe natten, nemlig Crescent City. Vi ankom omkring kl. 18.00, til motellet, hvor vi blev delt ind i vores værelsesgrupper, som vi skulle bruge resten af ugen. Jeg endte sammen med Mie fra Danmark (sjovt nok), Lou fra Frankrig og Coty fra Argentina. Det var næsten de sammme regler som ved vores Orienterings weekend. Vi skulle være på vores værelser kl. 23.00, men så kunne vi da snakke, hvis bare vi ikke forstyrrede de andre hotel gæster. Første nat var ikke noget specielt, men det var dog hyggelig nok.

Dag 2: Vi blev alle sammen vækket kl. 6.15, eller alle morgenerne stod vores gruppe altid op mindst 20 minutter før morgenkaldet, for at gøre os klar, så efter morgenmaden fik vi læsset bussen og  kl. 8.00 dragede vi atter afsted til vores næste punkt på dagsordenen, nemlig Trees of Mystery (Paul Bunyan and Babe). Det var egentlig ikke noget specielt, og flere af os undrede os faktisk over, hvorfor vi dog skulle stoppe et sted som det, men vi fik taget en masse sjove billeder, så det var ikke så slemt i længden.

JEG FANDT MINE HØJE MENNESKER!...men undtagelse af Hye Seung Shin

Efter vi have brugt omkring en halv time, steg vi på bussen igen, og kørte til Richardson Grove in the Redwoods, hvilket også er en kæmpe skov, hvor vi spiste frokost i det dejlige vejr.

Derefter gik turen direkte til San Francisco, eller rettere sagt The Golden Gate Bridge, hvor vi ankom omkring 3.30. Derefter fik vi muligheden for at krydse broen eller bare kigge os lidt omkring. Jeg krydsede broen halvt, og derefter tog vi et billede som vi alle sammen var på, med broen i baggrunden^^ Det var en kæmpe oplevelse endelig at få lov til at opleve The Golden Gate Brigde i egen høje person. Det var lige så fantastisk, som folk har fortalt mig, og vejret var super, så der var ingen skyer eller tåge der dækkede broen til.
Udsigten var også helt fantastisk, og vi kunne se Alcatraz (det berømte fængsel), desværre tog vi ikke ud og så fængslet, da det var for dyrt, og det ville tage for meget af vores tid:(

Da vi havde fået set nok at broen, kørte vi hen til vores hotel  at the Sheraton at Fishermans Wharf. Efter vi havde fået indrettet os på vores værelser, fik vi uddelt nogle Pier 39 (Pier 39 er et sted med en masse butikker og restaurenter på havning) food coupons, som vi kunne bruge om aftenen når vi ville skulle have noget aftensmad. (Det skal lige siges at vi hver dag selv skulle sørge for at finde aftensmad, så vi fik spist en masse sjove steder). Så vi var omkring 12 stykker der gik sammen til en mexicansk restuarent, for at spise. Maden var god, og vi havde en en masse sjov, med personalet:P Derefter gik vi hjem, og gik hver til sit.

Dag 3: Dagen efter stod på sightseeing i San Francisco. Vi fik alle udleveret nogle billetter, som gav os mulighed for at tage ind og se et akvarium, tage en bus-rundtur, og tage en båd sightseeing rundt omkring San Francisco. Derefter blev vi delt op i 4 grupper, som så ville få to voksne +,- til at tage gruppen med rundt omkring i byen. Jeg endte i asien-gruppen, sammen med den anden dansker, så hele gruppen startede ud med at tage the caple-cars til Chinatown, hvor vi gik rundt og kiggede på alle de forskellige ting, spiste noget fantastisk asiatisk mad. Det var nu en god lunch, og jeg styrede totalt med spisepinde XD





(Sikke en pæn grøn hættetrøje...jeg ved det -.- )

Derefter tog vi med en båd på sightseeing, hvor vi blandt andet så Alcatraz og The Golden Gate Bridge helt tæt på!



Om aftenen tog vi først ud og spise, og derefter gik nogen af os der havde lyst, i fitnesscenter. Vi havde aftalt/spredt budskabet, at en flok af os, ville tage ud og svømme i den opvarmede pool på hotellet. Næste alle af os 35 exchange students endte i poolen til sidst, men det var nu ret koldt, da det styrtregnede. Tror vi var en anelse for højlydte, for midt i det hele, kom en af hotellets ansatte, og bedte os om at være stille, haha! Det lykkedes dog sådan næsten at være stille, men kun næsten...

Dag 4: Dag 4 stod vi op, og gik direkte til bussen, hvor vi satte kursen med Monterey. På vej til Moterey, tog vi en 17-mile lang køretur langs kysten. Der var en masse kæmpe huse med den mest fantastiske havudsigt. Det var nærmest som at køre i en jungle, bare med havudsigt på din venstre side. Det var virkelig smukt, og jeg ville bestemt ikke have noget imod at bo sådan et sted. Midt på den 17-mile lange køretur, stoppede vi, så vi kunne få muligheden for at gå ned på stranden. Der var simpelthen så mange måger og jordegern. Jordegernene var virkelig tamme, så de ville endda hoppe op på dig, for at få mad. Desværre må vi dog ikke fodre dem, så vi havde meget sjov med at se hvor langt de små dyr ville gå, for usynlig mad....en smule ondt, men de virkelig nuttede:P



Derefter satte vi igen kursen mod Monterey også kendt som Cannery Row in Monterey. Da vi endelig ankom, fik vi tildelt nogle billetter til et kendt, kæmpe akvarium i Monterey. Derefter fik vi "fri-tid" så vi kunne bestemme hvad vi ville først. Vi var en gruppe, som besluttede at spise frokost først, og derefter gå til Akvariet. Akvariet var kæmpe, det tog mere end halvanden time at gå igennem det. Der var en masse interresante fisk og andre mystiske kreature, så det var nu spændende at se.

Æhæhæhæh :P


Derefter vandrede vi egentlig bare rundt i de forskellige butikker og kiggede, indtil vi blev sultne. Vi var 4 personer som besluttede at finde en restuarent i nærheden, da vi alle var ved at dø af sult. Efter aftensmaden, ventede vi på at vi skulle mødes ved bussen igen senere på aftenen, og da vi endelig havde fået samlet alle igen, satte vi kursen mod Embassy Suites Hotel in Seaside - stedet vi skulle overnatte. Hotellet var fantastisk! Helt klart det bedste hotel vi overnattede på i løbet af ugen. Bare den måde det var bygget på, var i sig selv helt fantastisk! Jamen altså, jeg kunne blive ved. Da vi alle havde fået slået os ned, skiftede vi starks til badetøj, og susede ned til den indendørs pool, som hørte til hotellet. Det var sådan set det der skete, til vi alle måtte gå hver tiil sit.
Jeg har desværre ikke rigtig flere gode billeder af hotellet:/
 
Dag 5: Dag 5 blev startet med en ordentlig god omgang morgenmads buffet, hvor vi efterfølgende pakkede vores ting og stod på bussen, vi blev dog 1 time forsinket, pga. et lille vækkeurs-uheld:P Derefter drog vi afsted mod Sacramento-California State Capitol, rettere sagt Californias hovedstad. Det eneste formål for stoppet var egentlig kun at spise frokost, men fordi vi havde så meget ekstra tid, fik vi da også vandret rundt og bla. set "The state capitol building". Vi var også en gruppe som forslog at synge karoke, fordi vi have set et sted det var muligt, men desværre havde vi ikke mere tid, da vi skulle fortsætte turen mod Lake Tahoe.
Pga. det tog så lang tid at komme til det sted vi skulle overnatte, nemlig Holiday Inn Express in Lake Tahoe, kom vi ikke til at se søen den dag. Istedet bosatte vi os, og derefter stod den på snekamp udenfor! Der var helt fantastisk at se sne igen, og så i oktober! Da vi alle var kolde, mødtes vi i opholdsstuen og drak varm kakao, men de voksene forklarede os, hvordan aftenen ville komme til at forgå. Fordi vi var så tæt på grænsen til Nevada skulle vi passe på nå vi gik ud og spise, for i Nevada er det lovligt at gamble når man er over 21, så hvis en af os for sjov, ville prøve at gamble på en af maskinerne (som de har overalt i Nevada) kunne vi ryge i fængsel. Efter snakken, delte vi os op i grupper, som hver især gik ud for at finde aftensmad. Tror aldrig nogensinde jeg har spist så mange kalorier på en uge! Morgenmaden bestod altid af vafler, muffins, æg og bacon m.m, og lunch blev altid spist på en fastfood restaurent et eller andet sted, og aftensmad blev enten spist på en fastfood restuarent eller en ting imellem usundt og sundt - såååå kunne godt føle at jeg var blevet lidt tungere da jeg kom hjem igen!..men altså, efter aftensmaden mødtes vi alle igen i et andet fælles rum, hvor vi fejrede Matheus's (fra Brazilien) fødselsdag, med cupcakes og det hele! Der blev sunget, både frivilligt og ufrivilligt. The Rotariens havde en straf for, hvis man kom for sent til de forskellig samlinger, og den aften kom 3 af udvekslingsstudenterne forsent. De måtte derfor til at synge en fødselsdags sang på deres eget sprog, en og en, for Matheus. De selv samme personer var også kommet for sent en af de andre dage, så der endte de med at danse for os istedet^^ Efter fejringen af fødselsdagen, tog det fleste af os hen i poolen som var nedenunder rummet vi befandt os i. Super hyggeligt! Klokken 22.00 blev vi desværre nødt til at gå til vores værelser igen.

 
 
Dag 6: Dag 6 fik vi spist morgenmad, og satte snuden mod selve Emerald Bay State Park at Lake Tahoe. Dvs. selve Lake Tahoe. Omkring Lake Tahoe var der fyldt med sne! Vil skyde på at der var omkring en halv meter til en meter afhængig af hvor man gik. For at komme ned til søen, skulle vi gå et stykke tid, men efter lang tid hvor vi stadig ikke havde nået bunden, belsuttede vi os for at vende om, for at holde tiden. Det var så smukt at stå på toppen og kigge ud over søen. Derefter satte vi spidsen mod Carson City som er Nevada State Capitol for frokost. Det var det eneste vi egentlig lavede der, for der var ikke meget at se det sted vi opholdte os i byen. Derefter kørte vi mod Reno - El Dorado Hotel/Casino and Circus i Nevada, hvor vi skulle opholde os for natten. Det var fedt at være i Reno, bortset fra at hele byen teknisk set er bygget op omkring gambling, så for os "mindreårige" var der egentlig ikke så meget at lave:/  Vi vandrede rundt i kasinoet for et stykke tid, men endte med at spise mad et helt andet sted - dvs. på McDonalds, hvor et par stykker endte med at hænge ud, for vi bevægede os ud i nattelivet. Før vi fandt vores vej hjem igen, formåede vi at fare vild og blive råbt af, af en politibetjent! Seriøst deres lyskryds er altså forvirrende:O
 
 
 
 
 
Dag 7: På den sidste dag havde vi lige et vigtigt sted vi skulle se, før vi kunne vende hjem. Nemlig Crater Lake. Der var lige så snefyldt som Lake Tahoe, og så var der en lille café/butik, så du kunne gå indenfor og få varmen. Jeg købte nogle gaver med hjem til min værtsfamilie, fra Crater Lake og fik også varmen igen fra den varme kakao jeg købte.

 
 
Det var enden på min bus-trip og Part 1. Jeg vil vende tilbage med part 2 senere, hvor jeg vil fortælle lidt om Thanksgiving og andre spændende ting jeg har lavet de sidste par måneder.
Godt nytår!

- Ditte